Poetisk Podcast – nyhedsbrev, august 2020
Poetisk Podcasts nyhedsbrev sendes ud den første fredag i hver måned, hver gang med et nyt gæsteindslag.
Denne gang er det Rudiger Meyer der skriver.
* * *
Selvom det er musik der fylder mest i mit liv, har jeg i mange år haft en forkærlighed for eksperimentel og konkret poesi, som kan spores tilbage til min opdagelse af Kurt Schwitters’ Ursonate som teenager.
Kort efter at jeg flyttede til Danmark i 2004, var Mellem ørerne - PERformer Højholt, på Museet for Samtidskunst i Roskilde, en af de første udstillinger jeg besøgte. Christian Yde Frostholm lavede multimedieversioner af nogle af Højholts digte, og det førte til at jeg opdagede afsnitp.dk – Frostholms inspirerende legeplads på det tidspunkt.
Som livet ville have det, blev jeg overbo til Vagn Steen i de første år i København, og det førte til et venskab og et samarbejde der resulterede i fuglens flugt og et Lydfabet.
I 2015 blev jeg inviteret af Lene Henningsen, som jeg lærte at kende igennem Klaus Ib Jørgensens Pessoa inspireret Moonpain-projekt, til at lave en performance på Poesiens Hus sammen med Lars-Emil Woetmann. Vi blev enig om en stram form som ramme til hans mere fri performanceprægede digte, og jeg optog en del af hans oplæsninger, hovedsagligt for at samle lydmateriale som kunne bearbejdes elektronisk og danne en modpart til hans live oplæsninger.
* * *
Tre måneder efter forestillingen kollapsede Lars-Emil pludselig på gaden og måtte opereres for en blodprop i hjertet. Da vi mødtes i begyndelsen af 2020 for at diskutere hvordan vi skulle takle podcasten vi tænkte at lave sammen, var det tydeligt at han nu befandt sig et andet sted: De uformelle optagelser foretaget som forberedelse til Poesiens Hus-forestillingen, tilhørte en anden tid, og når vi lyttede tilbage, indså vi at de havde en vis energi, som ikke kunne genskabes. Vi besluttede at acceptere dem som de var, som et lille portræt af det øjeblik i tiden – og et kontrapunkt til friske optagelser af hans nyere digte.
Det virkede som om det kunne være nyttigt at optage lidt samtale, som vi kunne smide ind i mixen, men samtalen endte spontant med at fylde fem kvarter, og vi endte ved at bruge det som en grundstrøm, som digtene kunne stige til overfladen i – et tilbageblik fra vores nuværende øjeblik (en uge før den danske coronanedlukning begyndte).
Vi blev enig om en form af 8×8×8 (dvs. 8′32″) for hver af de otte episoder – der skulle overholdes nøje (med undtagelse af 8′46″ for afsnit 6 – til minde om George Floyd). Det betød at samtalen skulle skæres ned og passende steder findes til Lars-Emils digte – både de gamle og de nye.
Sinustoner og lidt støj (en lydversion af støjgrafikken på Lars-Emils hjemmeside) for at starte og afslutte hver episode (med det stramme tidsformat er der ikke plads til lang introduktionssekvenser) sammen med nogle glaspinger (som om en email lige var landet i indbakken!), for at at punktere det hele.
Min tilgang til lydbehandlingen af digtene endte med at være temmelig blid, mere end med vores performance. Idéen var at transformere dem lige nok til at vise dem i et lidt andet lys – ikke mindre, ikke mere.
Nogle små klaverovergange blev skabt ved at transskribere sprogmelodierne fra et af Lars-Emils digte og spredt som overgange på tværs af episoderne. En samlet version kan høres sammen med hans oplæsning af Jeg har været der i afsnit 6.
Rudiger Meyer