Det her er Poetisk Podcasts nyhedsbrev, som sendes ud den første fredag i hver måned.
I Poetisk Podcasts marts nyhedsbrev Akhmatova og Shevchenko – mødes vi i Kyiv? skrev Lene om hendes oversættelse af nogle af Anna Akhmatovas digte, og en planlagt oversættelse af et langdigt af den ukrainsksprogede litteraturs “fader”, Taras Shevchenko. Oversættelsen er i mellemtiden færdiggjort, begge digteres værker indlæst og det hele udgivet som podcast: Taras & Anna.
Taras Shevchenko (1814-61) er Ukraines store nationaldigter fra den romantiske/realistiske æra. En Shevchenko-biografi med lidt mere flow og information om hans digte, end Wikipedia kan tilbyde, findes på Encyclopaedia of Ukraine.
Prychynna, digtet som Lene har oversat og som er kernen i podcasten, har tilfælles med mange af hans tidligere værker “en affinitet med ukrainske folkeballader, som det fremgår af deres plots og overnaturlige motiver. Selvom Shevchenkos tidlige poetiske præstationer var tydelige for hans samtidige, var det først i hans anden periode (1843-1845), at han gennem sin poesi opnåede statur af en national digter.”
Anna Akhmatova (1889-1966) er en betydningsfuld og højtelsket russisk (Ukrainsk-født) digter, der skrev i skyggen af Stalin, censur, forfølgelse, frygt. Begge digtere er nationale skatte på hver deres måde. Begge blev enten forbudt eller fængslet for at skrive og tænke som de gjorde.
Man kunne sige, at Taras er en del af Ukraines jord. Anna er en del af Ruslands himmel. Hvor de mødes, må våbnene lægges, strejke, smuldre, blive til skyer, rislende vand.
* * *
I sin introduktion til podcasten fortæller Lene, på et tidspunkt hvor hun er ved at komme sig efter en omgang corona, om “ …feberfantasier og drømme, mange af dem endte et sted i Ukraine, og det var måske ikke så underligt. Mange af vores tanker i øjeblikket ender jo nok der eller er nede og vende der, og har måske svært ved at komme tilbage igen.”
Det er noget jeg har kunnet relatere til, og ved siden af at følge de daglige begivenheder i Ukraine har der også været en trang til at opnå en bredere forståelse af det nuværende kulturelle-politiske øjeblik.
Kamil Galeev, en forsker ved bl.a. The Wilson Center i Washington, har siden krigens udbrud lagt en lang række lange ‘Twitter tråde’ ud – i hans hænder hævet til en lille kunstart i sig selv – med et væld af indsigter. (Se hans tråd af tråde – 48 i alt!)
I tråd nummer 43 spiller Taras Shevchenko en vigtig rolle (over for Pushkin) omkring russiske kulturelle memer som afgørende baggrund for at forstå krigens dybe rødder. Han opsummerer:
43. Meme-Krig: hvorfor Z-krigen ikke ender med fred
TL;DR Z-krigen handler ikke om NATO eller CSTO. Det handler om memer. Rusland har til formål at omdanne det gamle “russiske“ (=kirkeslaviske) hellige samfund til den enhedsrussiske nationalstat, der udrydder ukrainsk kultur
Aleksandr Pushkin præsenteres som en centraliserende kraft (“Vores Alting”), der bliver kernen i moderne russisk sprog og literatur.
Pushkin skabte det moderne russiske sprog i den forstand, at han skabte den version af det russiske sprog, som senere ville blive påtvunget af statens autoritet. Derfor blev han den mest betydningsfulde russiske forfatter, og moderne russere kan næsten ikke læse før-Pushkin-litteratur
—Kamil Galeev
Som eksempel på en dybtgående imperialistiske tankegang, omfavnet af kultureliten, nævner Kamil Joseph Brodsky, en anden russisk nationalskat (og åbenbart Akhmatovas foretrukken protegé – sammen med Nadezhda Mandelstam så hun ham som “en ledestjerne, der en dag måske kunne lede Rusland tilbage til sine egne dybe rødder”). Brodsky blev blev tvunget i eksil og endte med at bosætte sig i USA, hvor han blev feteret og tildelt priser, men til trods for hans tvivl om Sovietregimet udtrykte han alligevel dybe Russisk-imperialistiske holdninger, som nok kom mest tydeligt frem i hans anti-Ukrainske digt Om Ukraines Uafhængighed, skrevet lige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1992.
I dette digt sender Brodsky adskillige beskeder til ukrainere (nedladende kaldt “Khokhly“). Han:
1. Beder ukrainere om at “gå ad helvede til”
2. Forudsiger: “du, afskum, vil blive gangbanget af polakker og tyskere”
3. Overvejer om han skulle spytte i Dnieper for at få det til at flyde baglæns
—Kamil Galeev
Hvad jeg dog finder mere interessant, er de to sidste linjer i Brodskys digt. De fortæller bogstaveligt talt til ukrainere:
“Når du er ved at dø, ligger og kradser i dit dødsleje, vil du hvæse Alexanders replikker og ikke Taras’ vrøvl”
Hvad mener han med det?
—Kamil Galeev
Mens Pushkin fejrede russisk militarisme, kritiserede Shevchenko den. Han sympatiserede med de bjergbestigere, der kæmpede mod den russiske erobring, beklagede tabene af russiske værnepligtige. Mens menneskelig elendighed intet betød for Pushkin, var den meget vigtig for Shevchenko
—Kamil Galeev
Hele tråden kan anbefales.
Hvem skulle have troet, at poesi kunne være så betydningsfuld.
—Oliver Reichenstein
Kh. Rudiger